Rejsen til Santorini.
1. september. Kl. er 03.30. Duggen er så småt ved at indfinde sig på de stadigt grønne løv her på grænsen til efterårets begyndelse. Mens vi taler, min gode ven Tom og jeg, syner den varme ånde i den danske kølige nat. Talen er om rejsen til Santorini. Den rejse, jeg vandt for blot en måned siden. Jeg drømmer mig hen i varmen mens jeg tager trøjen på. Lyden af en bil høres langt væk og kommer nærmere. Den bil, der skal køre mig i lufthavnen, hvor flyet skal føre mig til en uforglemmelig tur til den smukke græske ø, Santorini. Til varmen, de hvidkalkede klippehuse, æsler, små græske taverner og ikke at forglemme oplevelser – At leve er at opleve – mit motto. Og det er oplevelserne, der gør enhver rejse uforglemmelig, tilføjet af mentale og fysiske fotos, der gør rejsen mulig at blive oplevet igen og igen.
Flyveturen tager normalt 3,5 timer, men denne tur skal vare lidt længere, da vi mellemlander i Kavalla. 1 times flyvning fra Santorini. Her venter vi i en lilleput-lufthavn i en time. Det er varmt. 38 grader i skyggen og det føles lige så varmt indendørs. Tiden går med at studere de andre rejsende, drikke vand og mærke den indre boblende glæde ved, at snart være på destinationen – som det jo hedder i fagsprog.
Nedflyvningen til Monolithos, lufthavnsbyen på Santorini, er startet. Øen er ganske lille, blot ca. 96 km2. Alligevel syner den stor oppe fra flyvemaskinen. Santorini er en vulkanø og det ses tydeligt på de sorte og røde parallelle striber af sten og lava, som er blevet skabt af vulkanudbruddene gennem tiderne. Foroven ses byerne med de hvidkalkede huse, tæt bygget også nedad skråningen mod Kalderaren, som er en slags havbugt, afgrænset af øerne Therasia og Aspronisi. Æselstien – som den kaldes - med de 596 trin, ses også tydeligt fra det lille vindue i flyvemaskinen. Den går oppe fra hovedstaden Fira´ og ned til den gamle havn, Athinio´s. Den højeste ”top” på Santorini, Profitis Ilias, højde 556 m, strækker sig op som en flad, brun sukkertop tæt på lufthavnen. Jeg beslutter mig til at denne ”top” skal ”bestiges” en af dagene. Flyet er landet. Passagererne klapper. Det er mig uforståeligt hvorfor, men det hører sig vel til. Men hvem ved, måske er det pilotens første tur, så har han nok brug for et klap…
Varmen når mig med orkanfart, da jeg stiger ud af flyveren. Endelig på ferie i det græske øhav! En hel uge venter forude med alverdens oplevelser. Den obligatoriske venten i lufthavnen afløses af videre kørsel med bus til det lille hotel midt i Kamari. 100 meter fra den lavafarvede strand og 200 meter fra ”toppen”, som kun står og venter på at blive ”besteget” af en oplevelseshungrende turist fra Danmark. Hotellet er hvidt med blågrønne trædøre. Der er en lille have med smukke blomster i lilla og hvide farver. En sti går igennem haven pænt afgrænset med lavasten og grus. Figentræer rammer haven ind og beboerne under det ene træ, 1 kattemor og hendes legende killinger, nyder skyggen i den bagende varme. Der er hedebølge. Temperaturen er 42 grader i skyggen og jeg udsætter allerede ”bestigningen” af ”toppen” et par dage til vejret bliver lidt ”koldere”. Den rare og gæstfrie pige, Christine, der tager imod mig på hotellet fortæller, at vejret forandrer sig onsdag. I dag er det mandag. Jeg finder mit hotelværelse, pakker ikke ud, men beslutter mig for at gå ned til strandpromenaden. Et lille stykke nede af gaden, hvor hotellet ligger, dukker den første taverna op. Duften fra det græske køkken ses næsten i luften og finder vej til min næse. Uhm, tænker jeg. Smagen af Gyros, Keftedes, Thatziki og andre græske specialiteter får min mave til at rumle og munden til at løbe i vand. Findes det bedre? Theodorakis´ musik finder vej til øret. Det smukkeste syn viser sig for mine øjne, da jeg ser det dybblå vand bølge mod stranden og store rød-sorte klipper som gør sig bemærkede midt i vandet et stykke ude. Alle sanser bliver brugt. Min 6. sans siger mig, at jeg om lidt når til en souvenirbutik…Ganske rigtigt…Overtroisk eller ej…Det passede! Det var jo nok mere logik end klarsyn! Hele strandpromenaden er e´t stort købe- og spisecenter. Taverner ligger dør om dør med ternede duge og træstole, fisk på is, som skal friste smagsløgene og mørklødede tjenere, der står på spring for at byde turisterne velkomne indenfor til netop deres taverne…
Dette er starten på min lange rejsebeskrivelse fra Santorini. Som det sikkert kan ses og læses, oplevede jeg ferien meget intenst. Det var en rigtig dejlig ferie og jeg formåede da at ”bestige” toppen i 37 graders varme. Ride på æsler op ad Æselstien. Se den smukkeste solnedgang i byen Oia. Køre øen tynd med de lokale busser og besøge en 105-årig dame, som stadig var i fuld vigør. Hende mødte jeg på min vej mens jeg vandrede rundt imellem byerne. Ruiner og udgravninger blev besøgt. Strand- og poolbesøg selvfølgelig også. Krydret med masser af dejlig græsk mad, musik, sol og sommer. En uforglemmelig oplevelse.
Glade hilsner fra Anette Hallev, Vinder af konkurrencen til det Græske Øhav.
Friday, March 20, 2009
Friday, March 13, 2009
Indtryk og aftryk
Det er på tide at jeg tager blokken op igen, omend mit fokus har været andre steder i lang tid. Der har ikke været de store reaktioner på bloggen i de forgangne måneder, men pludselig er reakion opvågnet fra mine læsere, og som altid, når der er efterspørgsel, så kommer der en reaktion et eller andet sted fra.
Jeg vil starte min blog med at summere fra 2008, som har været et mærkværdigt år. Jeg vil fokusere, i denne blog, på mødet med de mange indtryk, jeg har fået via mennesker, jeg har mødt på min vej, og afslutte med det, der har gjort størst indtryk på mig indtil nu, marts 2009.
Det vil altid interessere en masse mennesker, hvem man omgås i netværket. I 2008 har jeg været så heldig at møde:
Ambassadør James P. Cain og hans famile som er helt fantastiske! Og hans TEAM
Dennis Knudsen
Basim, Laura, Nicolai, og Martin fra X-factor
Remee
Jens Veggerby
Christiane Schaumburg Møller
Margit og Erik Brandt
Lotte Heise
Medlemmerne af Slade (Fantastisk ungdomsnostalgi!)
HKH Mary
Alexandra og familie
Sebastian Larsen
Mange forskellige poiltikere
o.s.v. listen er lang for 20o8...
Havde jeg ikke haft et netværk havde jeg nok aldrig fået kontakt med:
Lotte
Anders Matthesen
Reimer Bo
Ole
Fantastiske mennesker fra Brøndby, som jeg en gang i skole med
Min fortid i Sverige
Mange andre mennesker, der har gjort en forskel i mit liv..
Jeg har dyb respekt for alle de mennesker, jeg har mødt, og set fra et proff synspunkt som coach, er alle vindere i deres fags menneskelige og faglige kvalifikationer og, uanset hvordan jeg har mødt dem, og hvordan.
Dog vil jeg gerne møde den skaldede mand fra X-Factor, som jeg også har dyb respekt for. Han ser noget i mennesket, som ingen andre ser, ser deres potentiale og kan også se, når et menneske er FOR proff til at have X-factor...Og bliv gerne uenig med mig. Det er ok. Jeg står ved det alligevel :-)
Det var nogle af mine INDTRYK fra 2008. Mine AFTRYK vil jeg fremhæve til:
Ambassadør Cain og familie. Jeg har nævnt dem før. DE forstår at gøre en forskel!
Remee, Fantastisk proff menneske med pulsen på rette sted, menneskelig og jordnær.
Basim, der virkelig har hjertet på rette sted, et fantastik menneskesyn. Han tager sig tid til at være i nuet. (Til et arrangement var min søn Emil med, og Basim udfordrede ham i fodbold midt imellem publikum. Der var ikke så mange der bemærkede det og det var heller ikke væsentligt, men det var dejligt at se Basim folde sig ud som ham selv og Emil være bare Emil. De så ud til at have det virkelig sjovt :-) )...Dybt aftryk i en mors hjerte og minde. Endvidere Basims familie, der har været igennem en hård tid...Dejlige og fantastiske jordnære mennesker.
Peter Mygind har jeg mødt nogle gange, men i 2008 gav han et aftryk, da jeg pludselig mødte ham out of context til en koncert. Skønt menneske, der virkelig brænder for de sager, han indvolverer sig i...
Teddy Grasson, et mennske, der virkelig brænder for udvikling. Han er 2. kører i PG. Rallysport. Sætter udvikling og sikkerhed over alt. Han når langt hvis han tør udfordre sig selv lidt mere og giver plads til at være sig selv.
Det største aftryk har jeg imidlertid fået fra en ikke nulevende person:
I mange år har jeg ledt efter et helt specielt menneske, som hed noget ganske almindeligt til efternavn. Hans søster var også svær at finde, da hun sikkert fra blevet gift med andet efternavn (tænkte jeg).
Pludselig dukker hans søster op i mit netværk. Hun fortæller, at han ikke findes mere. Canceren har taget hans liv og ført ham videre. DET var et aftryk, der fik stor betydning for mig!
Han var den gang mit liv kærlighed, omend den var kort, (jeg var 14 år) men det menneske, der har sat sig umindelige aftryk i min hukommelse. Jeg søgte ham for at høre, om han havde det godt og at alt var vel...Tænkte at sådan var det...
Da hans søster meldte sig med sin eksistens, blev jeg klar over via hendes brev, at han ikke var mere..
Dette var et indtryk, der var blevet til et aftryk. Det var mange år siden, men alligevel ændrede mit liv sig fuldstændig efter denne meddelelse...
Lev i nuet...
Anette Hallev
2009 har været lige så spændende og lærerigt med en masse indtryk:
Jason Watt (Dybt indtryk og aftryk)
Dan Rachlin
Asian Sensation
Cecilie Frøkjær
Morten Resen (der er formidabel til Unge-interview! :-))
Mike "Elvis" Andersen (Dybt indtryk og aftryk)
Og jeg møder helt sikker masser af andre indtryk og aftryk i 2009 som kan være betydeligt at skrive "hjem" om...men 2009 er jo kun ved forårets frembrud i skrivende stund...
Efterfølgende i min blog vil jeg gerne give nogle af mine rejseoplevelser videre. Gennem hele mit liv har jeg rejst og har skrevet om rejserne. Brug dem som inspiration og motivation til videre rejser eller andet. Det har været nogle fantastiske oplevelser, jeg gerne vil give videre til jer læsere...
Og vil skrive videre som vanligt, så længe efterspørgslen er der...
/Anette Hallev
Jeg vil starte min blog med at summere fra 2008, som har været et mærkværdigt år. Jeg vil fokusere, i denne blog, på mødet med de mange indtryk, jeg har fået via mennesker, jeg har mødt på min vej, og afslutte med det, der har gjort størst indtryk på mig indtil nu, marts 2009.
Det vil altid interessere en masse mennesker, hvem man omgås i netværket. I 2008 har jeg været så heldig at møde:
Ambassadør James P. Cain og hans famile som er helt fantastiske! Og hans TEAM
Dennis Knudsen
Basim, Laura, Nicolai, og Martin fra X-factor
Remee
Jens Veggerby
Christiane Schaumburg Møller
Margit og Erik Brandt
Lotte Heise
Medlemmerne af Slade (Fantastisk ungdomsnostalgi!)
HKH Mary
Alexandra og familie
Sebastian Larsen
Mange forskellige poiltikere
o.s.v. listen er lang for 20o8...
Havde jeg ikke haft et netværk havde jeg nok aldrig fået kontakt med:
Lotte
Anders Matthesen
Reimer Bo
Ole
Fantastiske mennesker fra Brøndby, som jeg en gang i skole med
Min fortid i Sverige
Mange andre mennesker, der har gjort en forskel i mit liv..
Mærkværdigt år...
Jeg har dyb respekt for alle de mennesker, jeg har mødt, og set fra et proff synspunkt som coach, er alle vindere i deres fags menneskelige og faglige kvalifikationer og, uanset hvordan jeg har mødt dem, og hvordan.
Dog vil jeg gerne møde den skaldede mand fra X-Factor, som jeg også har dyb respekt for. Han ser noget i mennesket, som ingen andre ser, ser deres potentiale og kan også se, når et menneske er FOR proff til at have X-factor...Og bliv gerne uenig med mig. Det er ok. Jeg står ved det alligevel :-)
Det var nogle af mine INDTRYK fra 2008. Mine AFTRYK vil jeg fremhæve til:
Ambassadør Cain og familie. Jeg har nævnt dem før. DE forstår at gøre en forskel!
Remee, Fantastisk proff menneske med pulsen på rette sted, menneskelig og jordnær.
Basim, der virkelig har hjertet på rette sted, et fantastik menneskesyn. Han tager sig tid til at være i nuet. (Til et arrangement var min søn Emil med, og Basim udfordrede ham i fodbold midt imellem publikum. Der var ikke så mange der bemærkede det og det var heller ikke væsentligt, men det var dejligt at se Basim folde sig ud som ham selv og Emil være bare Emil. De så ud til at have det virkelig sjovt :-) )...Dybt aftryk i en mors hjerte og minde. Endvidere Basims familie, der har været igennem en hård tid...Dejlige og fantastiske jordnære mennesker.
Peter Mygind har jeg mødt nogle gange, men i 2008 gav han et aftryk, da jeg pludselig mødte ham out of context til en koncert. Skønt menneske, der virkelig brænder for de sager, han indvolverer sig i...
Teddy Grasson, et mennske, der virkelig brænder for udvikling. Han er 2. kører i PG. Rallysport. Sætter udvikling og sikkerhed over alt. Han når langt hvis han tør udfordre sig selv lidt mere og giver plads til at være sig selv.
Det største aftryk har jeg imidlertid fået fra en ikke nulevende person:
I mange år har jeg ledt efter et helt specielt menneske, som hed noget ganske almindeligt til efternavn. Hans søster var også svær at finde, da hun sikkert fra blevet gift med andet efternavn (tænkte jeg).
Pludselig dukker hans søster op i mit netværk. Hun fortæller, at han ikke findes mere. Canceren har taget hans liv og ført ham videre. DET var et aftryk, der fik stor betydning for mig!
Han var den gang mit liv kærlighed, omend den var kort, (jeg var 14 år) men det menneske, der har sat sig umindelige aftryk i min hukommelse. Jeg søgte ham for at høre, om han havde det godt og at alt var vel...Tænkte at sådan var det...
Da hans søster meldte sig med sin eksistens, blev jeg klar over via hendes brev, at han ikke var mere..
Dette var et indtryk, der var blevet til et aftryk. Det var mange år siden, men alligevel ændrede mit liv sig fuldstændig efter denne meddelelse...
Lev i nuet...
Anette Hallev
2009 har været lige så spændende og lærerigt med en masse indtryk:
Jason Watt (Dybt indtryk og aftryk)
Dan Rachlin
Asian Sensation
Cecilie Frøkjær
Morten Resen (der er formidabel til Unge-interview! :-))
Mike "Elvis" Andersen (Dybt indtryk og aftryk)
Og jeg møder helt sikker masser af andre indtryk og aftryk i 2009 som kan være betydeligt at skrive "hjem" om...men 2009 er jo kun ved forårets frembrud i skrivende stund...
Efterfølgende i min blog vil jeg gerne give nogle af mine rejseoplevelser videre. Gennem hele mit liv har jeg rejst og har skrevet om rejserne. Brug dem som inspiration og motivation til videre rejser eller andet. Det har været nogle fantastiske oplevelser, jeg gerne vil give videre til jer læsere...
Og vil skrive videre som vanligt, så længe efterspørgslen er der...
/Anette Hallev
Sunday, July 6, 2008
Møde med USA
Aldrig har jeg mødt så dejligt et menneske som den amerikanske Ambassadør Cain!
Den 27.6.2008 rullede han ind på FC Hastrups baner på en cykel. Stoppet var en del af hans ReDiscovery Tour i Danmark. Med var hele hans følge fra ambassaden.
Karisma, udstråling og respekt for mennesket er det der kendetegner ham, set ud fra min synsvinkel. Glad for livet. Empati og sympati. Og bidrager til innovation og integration i både hans hjemland USA OG Danmark, som har været hans bopæl siden 2005.
Den 4. juli mødte jeg Ambassadøren igen på Rådhuspladsen. Cecilie var inviteret med, på FC Hastrups vegne, til at køre i front fra Rådhuspladsen til hans residens Rydhave. Med var også Emil, lillebror og en hel skare af Danmarks kendte og ukendte, der alle ønskede at fejre USA´s uafhængighedsdag og afslutningen på Touren denne dag.
Endnu et møde blev det til, da Ambassadøren holdt picnic i sin have...Og endnu en gang, da 4. juli skulle fejres om aftenen i Rydhave. En fantastisk aften med alt hvad hjertet begærede og et endnu mere fantastisk afsluttende fyrværkeri, der slår alt, jeg endnu har set i mit 43-årige liv.
Forinden disse møder med med Ambassadøren, blev jeg kontaktet af min veninde fra 1984, Tina, der fandt mig i et netværksforum. Tina fortalte, at hun nu boede i USA gennem mange år, siden 1984 faktisk. Det var også et fantastisk dejligt "møde" omend det var virtuelt og jeg glæder mig til mange timer sammen med hende igen. Både virtuelt og "in real life".
Flere andre "tilfældige" møder er det blevet til inden for den sidste måned, alle med rødder i USA...
Er det en "tilfældighed??"...eller...
Congratulation USA from Anette
Den 27.6.2008 rullede han ind på FC Hastrups baner på en cykel. Stoppet var en del af hans ReDiscovery Tour i Danmark. Med var hele hans følge fra ambassaden.
Karisma, udstråling og respekt for mennesket er det der kendetegner ham, set ud fra min synsvinkel. Glad for livet. Empati og sympati. Og bidrager til innovation og integration i både hans hjemland USA OG Danmark, som har været hans bopæl siden 2005.
Den 4. juli mødte jeg Ambassadøren igen på Rådhuspladsen. Cecilie var inviteret med, på FC Hastrups vegne, til at køre i front fra Rådhuspladsen til hans residens Rydhave. Med var også Emil, lillebror og en hel skare af Danmarks kendte og ukendte, der alle ønskede at fejre USA´s uafhængighedsdag og afslutningen på Touren denne dag.
Endnu et møde blev det til, da Ambassadøren holdt picnic i sin have...Og endnu en gang, da 4. juli skulle fejres om aftenen i Rydhave. En fantastisk aften med alt hvad hjertet begærede og et endnu mere fantastisk afsluttende fyrværkeri, der slår alt, jeg endnu har set i mit 43-årige liv.
Forinden disse møder med med Ambassadøren, blev jeg kontaktet af min veninde fra 1984, Tina, der fandt mig i et netværksforum. Tina fortalte, at hun nu boede i USA gennem mange år, siden 1984 faktisk. Det var også et fantastisk dejligt "møde" omend det var virtuelt og jeg glæder mig til mange timer sammen med hende igen. Både virtuelt og "in real life".
Flere andre "tilfældige" møder er det blevet til inden for den sidste måned, alle med rødder i USA...
Er det en "tilfældighed??"...eller...
Congratulation USA from Anette
FC Hastrup - et verdenshold
FC Hastrup, et fodbold-pigehold med alverdens nationaliteter, der bor i Hastrup, en lille "forstad" til Køge. Holdet tegner pt. 14 piger, de fleste flerkulturelle og, ja, vi har også 2 piger med tørklæde...Ikke specielt exceptionelt i FC Hastrup, for her er alle lige, men FC Hastrup har dog erfaret, at det ER exceptionelt i Danmark.
Pigerne elsker at spille fodbold! Er spillere i FC Hastrup, og har været det gennem 2 år, fordi de VIL spille fodbold og føler sig som en del af livet i Danmark.
FC Hastrup har bl.a. som mål, at det skal være sjovt at spille fodbold og et mål der hedder "integration på alle plan"; Det være sig kulturelt, menneskeligt og sprogligt.
Det er fantastisk at være en del af FC Hastrup, som blev startet af Cecilie Hallev for 2 år siden og i 2007 blev officiel fodboldklub i Danmark.
Cecilie er vel nok den yngste ejer af en fodboldklub i Danmark...
Og startet fordi hun var frustreret over, at unge flerkulturelle piger ikke havde noget at lave i fritiden. Hendes bekymring gik specielt på, om de nu kom ud i kriminalitet, som Cecilie selv har erfaret et par stykker af hendes jævnaldrende er kommet i. Cecilie har haft det tæt ind på livet, da hun lykkedes undgå et overfald på skolen fra en jævnaldrende pige, fordi hun forholdte sig afventende og signalerede mod. Og også forsvarede en skolekammerat, 15-årig dreng, da hun stillede sig imellem skolekammerat og overfaldsmanden...Hvilket også blev nævnt, da Cecilie fik uddelt en flidspræmie overrakt af Køge Kommune. En flidspræmie hun var blevet indstillet til af Hastrupskolen, som Cecilie lige har sagt farvel til for at studere på Hotel- og Restaurantskolen, så hun kan blive chefkok i Paris. Et mål er et mål. Og ingen tvivl om, at Cecilie når sit mål....Cecilie er nu også blevet opfordret til at gå ind i politik af absolut kompetente mennesker...Det vil tiden vise...
Held og lykke til Cecilie og FC Hastrup, som mere end fortjener opbakningen fra Danmarks befolkning...Og nogle vil tænke...Ja, ja, det er hendes datter...Ja, det er det...Og jeg er stolt af hende!...Cecilie har lært en masse...at der er muligheder i livet... mulighederne til selv at vælge, hvad hun vil med livet...Og at intet kan gøres alene...
Er det en "tilfældighed"...?
Pigerne elsker at spille fodbold! Er spillere i FC Hastrup, og har været det gennem 2 år, fordi de VIL spille fodbold og føler sig som en del af livet i Danmark.
FC Hastrup har bl.a. som mål, at det skal være sjovt at spille fodbold og et mål der hedder "integration på alle plan"; Det være sig kulturelt, menneskeligt og sprogligt.
Det er fantastisk at være en del af FC Hastrup, som blev startet af Cecilie Hallev for 2 år siden og i 2007 blev officiel fodboldklub i Danmark.
Cecilie er vel nok den yngste ejer af en fodboldklub i Danmark...
Og startet fordi hun var frustreret over, at unge flerkulturelle piger ikke havde noget at lave i fritiden. Hendes bekymring gik specielt på, om de nu kom ud i kriminalitet, som Cecilie selv har erfaret et par stykker af hendes jævnaldrende er kommet i. Cecilie har haft det tæt ind på livet, da hun lykkedes undgå et overfald på skolen fra en jævnaldrende pige, fordi hun forholdte sig afventende og signalerede mod. Og også forsvarede en skolekammerat, 15-årig dreng, da hun stillede sig imellem skolekammerat og overfaldsmanden...Hvilket også blev nævnt, da Cecilie fik uddelt en flidspræmie overrakt af Køge Kommune. En flidspræmie hun var blevet indstillet til af Hastrupskolen, som Cecilie lige har sagt farvel til for at studere på Hotel- og Restaurantskolen, så hun kan blive chefkok i Paris. Et mål er et mål. Og ingen tvivl om, at Cecilie når sit mål....Cecilie er nu også blevet opfordret til at gå ind i politik af absolut kompetente mennesker...Det vil tiden vise...
Held og lykke til Cecilie og FC Hastrup, som mere end fortjener opbakningen fra Danmarks befolkning...Og nogle vil tænke...Ja, ja, det er hendes datter...Ja, det er det...Og jeg er stolt af hende!...Cecilie har lært en masse...at der er muligheder i livet... mulighederne til selv at vælge, hvad hun vil med livet...Og at intet kan gøres alene...
Er det en "tilfældighed"...?
Friday, April 25, 2008
Champagnepigen
Som mor til 2, iværksætter med 8 forskellige kasketter (!), aktiv i flere bestyrelser, sponsor, debattør, netværker og mange andre roller, så er der indimellem brug for en stille stund helt væk fra undervisning, coaching, regnskab, den bærbare, telefonen og teenagefinurligheder...
Ofte er den stille stund at finde i naturen, i en slotspark, ved stranden eller endda begravet dybt i bøgernes egne fortællinger...og den stille stund var denne gang tiltænkt "Champagnepigen". Bogen om Isak og Linn, kendiser, der udadtil lever det liv, de synes hører til at være kendis, som får optrævlet fortiden stykke for stykke af en journalist...den fortid, som ingen aldrig skulle have haft et indblik i...
Som alle andre fortællinger, slutter også denne. Jeg sætter den i bogreolen formentlig for at læse den en anden gang i fremtiden.
Blot få dage efter ringer min veninde og spørger, om jeg ikke vil med til champagnebrunch. Selvfølgelig vil jeg det. Champagnebrunch, tænker jeg...pudsigt...Champagnepigen...Mmm...Min veninde har 2 billetter til et arrangement på den skønne restaurant La vecchia Enoteca i Holte.
Vejret er skønt. Forårssolen varmer. Fuglene kvidrer og velankommet til restauranten, opdager jeg, at Champagnepigens forfatter Leonora Christina Skov sidder udenfor, misser med øjnene op mod solen, alt imens hun deltager i snakken med de få andre, der sidder på træstolene udenfor restauranten.
En lækker brunch bliver serveret. Restauranten er fyldt. Hver en plads er optaget af kvinder, men en håndfuld mænd har også fundet vej til dette arrangement.
Leonora skal fortælle om sin bog. Men det bliver meget mere end det; Barndom, ensomhed, kampen for at blive respekteret som forfatter og menneske. Smagsdommerne, optagelserne, skriverierne, dødstruslerne og scener fra Leonoras liv, der nænsomt er beskrevet få steder i bogen. Det bliver nogle fantastiske timer med stof til eftertanke og et genhør med dele af "Champagnepigen".
Hvilken tilfældighed, at jeg lige afslutter bogen og få dage efter skal opleve bogens forfatter...
Var det en "tilfældighed"??
Ofte er den stille stund at finde i naturen, i en slotspark, ved stranden eller endda begravet dybt i bøgernes egne fortællinger...og den stille stund var denne gang tiltænkt "Champagnepigen". Bogen om Isak og Linn, kendiser, der udadtil lever det liv, de synes hører til at være kendis, som får optrævlet fortiden stykke for stykke af en journalist...den fortid, som ingen aldrig skulle have haft et indblik i...
Som alle andre fortællinger, slutter også denne. Jeg sætter den i bogreolen formentlig for at læse den en anden gang i fremtiden.
Blot få dage efter ringer min veninde og spørger, om jeg ikke vil med til champagnebrunch. Selvfølgelig vil jeg det. Champagnebrunch, tænker jeg...pudsigt...Champagnepigen...Mmm...Min veninde har 2 billetter til et arrangement på den skønne restaurant La vecchia Enoteca i Holte.
Vejret er skønt. Forårssolen varmer. Fuglene kvidrer og velankommet til restauranten, opdager jeg, at Champagnepigens forfatter Leonora Christina Skov sidder udenfor, misser med øjnene op mod solen, alt imens hun deltager i snakken med de få andre, der sidder på træstolene udenfor restauranten.
En lækker brunch bliver serveret. Restauranten er fyldt. Hver en plads er optaget af kvinder, men en håndfuld mænd har også fundet vej til dette arrangement.
Leonora skal fortælle om sin bog. Men det bliver meget mere end det; Barndom, ensomhed, kampen for at blive respekteret som forfatter og menneske. Smagsdommerne, optagelserne, skriverierne, dødstruslerne og scener fra Leonoras liv, der nænsomt er beskrevet få steder i bogen. Det bliver nogle fantastiske timer med stof til eftertanke og et genhør med dele af "Champagnepigen".
Hvilken tilfældighed, at jeg lige afslutter bogen og få dage efter skal opleve bogens forfatter...
Var det en "tilfældighed"??
FLOK
Hvad er FLOK?
Kimen til FLOK startede på Vin og Ølgod i København i 1987 da årgang 1981 samlede 10. klasserne til genforening. Det var en kæmpe succes, som satte tankerne i gang til at danne en genforeningsfest for alle udgåede elever på Langbjergskolen. Vi ledte alle arkiverne igennem, fandt gamle adresser og navne, oprettede en forening i samarbejde med Langbjergskolen - FLOK - og afholdte den rigtige første FLOK-fest Første Lørdag i OKtober 1988 i Hallen på Langbjergskolen.
Festen blev et tilløbsstykke og har med nogle få undtagelser været holdt hvert år på Langbjergskolen
den Første Lørdag i OKtober.
I 2008 afholdes FLOK-fest den 4. oktober kl. 18.30. Du kan komme med som gæst, hvis du har gået på Langbjergskolen på et eller andet tidspunkt.
På http://www.facebook.dk/ er der allerede flere hundrede fra Langbjergskolen, der har profil. Det er muligt at tilmelde sig festen dér...Eller kontakt mig på tlf. Se http://www.hallev.com/
Vi ses til FLOK-festen den Første Lørdag i OKtober
Anette Hallev
Kimen til FLOK startede på Vin og Ølgod i København i 1987 da årgang 1981 samlede 10. klasserne til genforening. Det var en kæmpe succes, som satte tankerne i gang til at danne en genforeningsfest for alle udgåede elever på Langbjergskolen. Vi ledte alle arkiverne igennem, fandt gamle adresser og navne, oprettede en forening i samarbejde med Langbjergskolen - FLOK - og afholdte den rigtige første FLOK-fest Første Lørdag i OKtober 1988 i Hallen på Langbjergskolen.
Festen blev et tilløbsstykke og har med nogle få undtagelser været holdt hvert år på Langbjergskolen
den Første Lørdag i OKtober.
I 2008 afholdes FLOK-fest den 4. oktober kl. 18.30. Du kan komme med som gæst, hvis du har gået på Langbjergskolen på et eller andet tidspunkt.
På http://www.facebook.dk/ er der allerede flere hundrede fra Langbjergskolen, der har profil. Det er muligt at tilmelde sig festen dér...Eller kontakt mig på tlf. Se http://www.hallev.com/
Vi ses til FLOK-festen den Første Lørdag i OKtober
Anette Hallev
Subscribe to:
Posts (Atom)
