Champagnepigen

Som mor til 2, iværksætter med 8 forskellige kasketter (!), aktiv i flere bestyrelser, sponsor, debattør, netværker og mange andre roller, så er der indimellem brug for en stille stund helt væk fra undervisning, coaching, regnskab, den bærbare, telefonen og teenagefinurligheder...

Ofte er den stille stund at finde i naturen, i en slotspark, ved stranden eller endda begravet dybt i bøgernes egne fortællinger...og den stille stund var denne gang tiltænkt "Champagnepigen". Bogen om Isak og Linn, kendiser, der udadtil lever det liv, de synes hører til at være kendis, som får optrævlet fortiden stykke for stykke af en journalist...den fortid, som ingen aldrig skulle have haft et indblik i...

Som alle andre fortællinger, slutter også denne. Jeg sætter den i bogreolen formentlig for at læse den en anden gang i fremtiden.

Blot få dage efter ringer min veninde og spørger, om jeg ikke vil med til champagnebrunch. Selvfølgelig vil jeg det. Champagnebrunch, tænker jeg...pudsigt...Champagnepigen...Mmm...Min veninde har 2 billetter til et arrangement på den skønne restaurant La vecchia Enoteca i Holte.

Vejret er skønt. Forårssolen varmer. Fuglene kvidrer og velankommet til restauranten, opdager jeg, at Champagnepigens forfatter Leonora Christina Skov sidder udenfor, misser med øjnene op mod solen, alt imens hun deltager i snakken med de få andre, der sidder på træstolene udenfor restauranten.

En lækker brunch bliver serveret. Restauranten er fyldt. Hver en plads er optaget af kvinder, men en håndfuld mænd har også fundet vej til dette arrangement.

Leonora skal fortælle om sin bog. Men det bliver meget mere end det; Barndom, ensomhed, kampen for at blive respekteret som forfatter og menneske. Smagsdommerne, optagelserne, skriverierne, dødstruslerne og scener fra Leonoras liv, der nænsomt er beskrevet få steder i bogen. Det bliver nogle fantastiske timer med stof til eftertanke og et genhør med dele af "Champagnepigen".

Hvilken tilfældighed, at jeg lige afslutter bogen og få dage efter skal opleve bogens forfatter...

Var det en "tilfældighed"??