Rejsen til Santorini - en gevinst!

Rejsen til Santorini.

1. september. Kl. er 03.30. Duggen er så småt ved at indfinde sig på de stadigt grønne løv her på grænsen til efterårets begyndelse. Mens vi taler, min gode ven Tom og jeg, syner den varme ånde i den danske kølige nat. Talen er om rejsen til Santorini. Den rejse, jeg vandt for blot en måned siden. Jeg drømmer mig hen i varmen mens jeg tager trøjen på. Lyden af en bil høres langt væk og kommer nærmere. Den bil, der skal køre mig i lufthavnen, hvor flyet skal føre mig til en uforglemmelig tur til den smukke græske ø, Santorini. Til varmen, de hvidkalkede klippehuse, æsler, små græske taverner og ikke at forglemme oplevelser – At leve er at opleve – mit motto. Og det er oplevelserne, der gør enhver rejse uforglemmelig, tilføjet af mentale og fysiske fotos, der gør rejsen mulig at blive oplevet igen og igen.

Flyveturen tager normalt 3,5 timer, men denne tur skal vare lidt længere, da vi mellemlander i Kavalla. 1 times flyvning fra Santorini. Her venter vi i en lilleput-lufthavn i en time. Det er varmt. 38 grader i skyggen og det føles lige så varmt indendørs. Tiden går med at studere de andre rejsende, drikke vand og mærke den indre boblende glæde ved, at snart være på destinationen – som det jo hedder i fagsprog.

Nedflyvningen til Monolithos, lufthavnsbyen på Santorini, er startet. Øen er ganske lille, blot ca. 96 km2. Alligevel syner den stor oppe fra flyvemaskinen. Santorini er en vulkanø og det ses tydeligt på de sorte og røde parallelle striber af sten og lava, som er blevet skabt af vulkanudbruddene gennem tiderne. Foroven ses byerne med de hvidkalkede huse, tæt bygget også nedad skråningen mod Kalderaren, som er en slags havbugt, afgrænset af øerne Therasia og Aspronisi. Æselstien – som den kaldes - med de 596 trin, ses også tydeligt fra det lille vindue i flyvemaskinen. Den går oppe fra hovedstaden Fira´ og ned til den gamle havn, Athinio´s. Den højeste ”top” på Santorini, Profitis Ilias, højde 556 m, strækker sig op som en flad, brun sukkertop tæt på lufthavnen. Jeg beslutter mig til at denne ”top” skal ”bestiges” en af dagene. Flyet er landet. Passagererne klapper. Det er mig uforståeligt hvorfor, men det hører sig vel til. Men hvem ved, måske er det pilotens første tur, så har han nok brug for et klap…

Varmen når mig med orkanfart, da jeg stiger ud af flyveren. Endelig på ferie i det græske øhav! En hel uge venter forude med alverdens oplevelser. Den obligatoriske venten i lufthavnen afløses af videre kørsel med bus til det lille hotel midt i Kamari. 100 meter fra den lavafarvede strand og 200 meter fra ”toppen”, som kun står og venter på at blive ”besteget” af en oplevelseshungrende turist fra Danmark. Hotellet er hvidt med blågrønne trædøre. Der er en lille have med smukke blomster i lilla og hvide farver. En sti går igennem haven pænt afgrænset med lavasten og grus. Figentræer rammer haven ind og beboerne under det ene træ, 1 kattemor og hendes legende killinger, nyder skyggen i den bagende varme. Der er hedebølge. Temperaturen er 42 grader i skyggen og jeg udsætter allerede ”bestigningen” af ”toppen” et par dage til vejret bliver lidt ”koldere”. Den rare og gæstfrie pige, Christine, der tager imod mig på hotellet fortæller, at vejret forandrer sig onsdag. I dag er det mandag. Jeg finder mit hotelværelse, pakker ikke ud, men beslutter mig for at gå ned til strandpromenaden. Et lille stykke nede af gaden, hvor hotellet ligger, dukker den første taverna op. Duften fra det græske køkken ses næsten i luften og finder vej til min næse. Uhm, tænker jeg. Smagen af Gyros, Keftedes, Thatziki og andre græske specialiteter får min mave til at rumle og munden til at løbe i vand. Findes det bedre? Theodorakis´ musik finder vej til øret. Det smukkeste syn viser sig for mine øjne, da jeg ser det dybblå vand bølge mod stranden og store rød-sorte klipper som gør sig bemærkede midt i vandet et stykke ude. Alle sanser bliver brugt. Min 6. sans siger mig, at jeg om lidt når til en souvenirbutik…Ganske rigtigt…Overtroisk eller ej…Det passede! Det var jo nok mere logik end klarsyn! Hele strandpromenaden er e´t stort købe- og spisecenter. Taverner ligger dør om dør med ternede duge og træstole, fisk på is, som skal friste smagsløgene og mørklødede tjenere, der står på spring for at byde turisterne velkomne indenfor til netop deres taverne…





Dette er starten på min lange rejsebeskrivelse fra Santorini. Som det sikkert kan ses og læses, oplevede jeg ferien meget intenst. Det var en rigtig dejlig ferie og jeg formåede da at ”bestige” toppen i 37 graders varme. Ride på æsler op ad Æselstien. Se den smukkeste solnedgang i byen Oia. Køre øen tynd med de lokale busser og besøge en 105-årig dame, som stadig var i fuld vigør. Hende mødte jeg på min vej mens jeg vandrede rundt imellem byerne. Ruiner og udgravninger blev besøgt. Strand- og poolbesøg selvfølgelig også. Krydret med masser af dejlig græsk mad, musik, sol og sommer. En uforglemmelig oplevelse.

Glade hilsner fra Anette Hallev, Vinder af konkurrencen til det Græske Øhav.